Rune J. Johansen
Undervisning i træ, maskiner, værktøj og didaktik for sløjdlærere. Kurserne holdes lokalt på en folkeskole i jeres egen kommune.
Har I brug for at blive klogere på værkstedets anvendelse og vedligehold? Mangler I kompetencer i anvendelse af værkstedets maskiner og værktøj, eller idéer til progression i undervisningen? Har i brug for kompetencer til at føre eleverne til valgfagsprøve?
Uanset hvilket behov I har, kan jeg hjælpe med at få hverdagens praksis til at imødekomme folkeskolens krav til Fælles Mål, kompetenceområder og sikkerhed.
RJ – Sløjd i skolen tilbyder lokale løsninger som færdige pakker eller skræddersyede kurser der målrettes jer som lærere, jeres elevgruppe og skoleform.
Se de nyeste instruktionsvideoer her. Det er korte eller mellemlange videoer, der viser teknikker i træarbejde, og fortæller om brug- og vedligehold af værktøj.
Der er masser af trick til H&D undervisningen.
Men vigtigst af alt, så gennemgår jeg teorien bag praksis, så teknikkerne kan bruges senere, i undervisningens gradvise progression.
Rune Johansen skriver artikler, blogger, laver undervisningsforløb og holder kurser i hele landet. Derudover er Rune aktiv i Den Faglige Forening Håndværk og Design, hvor han sidder i bestyrelsen i lokalforening Østjylland og den landsdækkende forening
Generel sikkerhed i sløjdværkstedet
Kurset giver dig den grundlæggende sikkerhed ved båndsav, afretter /tykkelseshøvl og rundsav. Du lærer at anvende maskinerne til at forberede materialer til din undervisning. 30 timer er basis, og kan følges op af kurset der giver 60 timer i alt.
Grundlæggende sløjd
Kurset er for jer der skal starte med at undervise i et træværksted, eller gerne vil have opdateret jeres viden og didaktiske kompetencer. Vi arbejder med den basis der er nødvendig for at sikre elevernes tekniske og designmæssige progression. Øvede får også udbytte af kurset.
Udvidet sløjd
Kurset for dig der skal starte et valghold og gerne vil lære eleverne de mere avancerede teknikker som gør faget helt specielt. Du kommer til at arbejde med teknikker fra den danske designtradition: svalehaler, indskud og slidsning.
Slibekursus
Lær at slibe dit værktøj helt skarpt. Vi istandsætter så meget som muligt af jeres skærende værktøj, og fremover kan i selv vedligeholde jeres værksted. Absolut nødvendig forudsætning for god undervisning.
Gennemgang af værksted
Kurset for jer der har gerne vil kunne overskue værkstedets muligheder. Vi gennemgår jeres maskinpark, og istandsætter hvad der er i skabene, og knytter mulige undervisningsforløb til værktøjet.
Metal/blikplade
Skriv til mig hvis I har særlige ønsker om kurser i f. eks. snitteteknikker, grøn sløjd, praksisfaglighed, valgfaget i HD, design og håndværk mm. Jeg er sikker på vi kan finde en løsning der passer til jeres behov.
Vi tilbyder også vedligehold af Makerspace og specialiserede metalkurser i samarbejde med Sune Toft fra ST Designlab, og den professionelle smed “Metalmageren” Rikard Rother.
Send en besked hvis du ønsker et skræddersyet kursus
Med lokale kurser fra RJ - håndværk & design, får du følgende fordele:
- Som lærer får du en indsigt i værkstedets fantastiske didaktik, du får mere overskud i planlægningen af undervisningen, og dine elever vil elske dig for det.
- Som skoleleder opnår du at dine lærere får det lovpligtige, og forsikringsmæssige maskinsikkerhedskursus, og at de kender og forstår sikkerheden for brug af værktøj og maskiner.
- Alle kurser forholder sig til jeres lokale praktiske- og fagdidaktiske forudsætninger, så det bliver nærværende, lærerigt og relevant for den enkelte lærer
- Kursus indhold der kan omsættes direkte til undervisningen.
- Med RJ - håndværk & design, får jeres skole de bedste kursustilbud bragt ud til jer - tæt på den daglige praksis, med en top engageret underviser.